'Arkitekternes egne boliger - med arkitekternes egne ord' er et indlæg om dansk boligkultur. Til forskel fra stort set al anden litteratur om danske boliger og dansk boligbyggeri er bogens fremstillinger baseret på arkitekterne egne beretninger om deres egne boliger.
Arkitekternes egne boliger afspejler ofte samtidens eller morgendagens boligidealer. Man får et førstehåndsindblik i arkitekternes boligidealer og -drømme og i, hvordan disse - i flere tilfælde gennem et langt liv - er bearbejdet og realiseret.
I 'Arkitekternes egne boliger' får læseren indblik i arkitektens reflektioner over det at bo - med udgangspunkt i egen bolig. Der er tale om markante og meget personlige manifester, hvor det er faglig lidenskab og kærlighed til stoffet, som er den drivende kraft.
Bogens materiale stammer fra en række offentlige forelæsninger tilrettelagt af bogens forfattere, Mogens Stærk og Kirsten Grønborg, på Arkitektskolen Aarhus i efteråret 2001, 2002 og 2006, hvor 20 fremtrædende arkitekter beretter om deres helårs- og fritidsboliger.
Kapitlernes tekst er derfor i overvejende grad 'direkte' tale, der giver os et førstehånds indblik i boligidealerne i en periode, som mange kalder den nyere boligarkitekturs guldalder.
Link til Arkitektskolens Forlag
|